Sådan vil en pyrolyseovn (selvrensende ovn) ændre dit liv

En pyrolyseovn er en form for magi. Den betegnes ofte som selvrensende og lever op til sit løfte. En sådan ovn vil bestemt rense sig selv med et minimum af indsats fra brugeren. Hvordan er dette muligt, og hvorfor er alle ovne ikke selvrensende som standard?

Vi er her for at besvare de mest almindelige spørgsmål om pyrolyseovnen. Hvordan fungerer den? Den fungerer præcis som alle andre ovne. Og som alle andre ovne bliver den med tiden beskidt. Tilberedning af mad i en ovn ledsages ofte af fedtstænk, safter og andet snavs. Dette vil sætte sig på din ovns sider, loft og låge. Da ovne som oftest bruges med høje temperaturer, vil snavset blive bagt på overfladerne, og det kan derfor være svært at rense det af.

Rengøring af ovn med pyrolyse

Så hvordan rengør en pyrolyseovn sig selv? Den bruger faktisk noget viden vi allerede har om biler. Præcis som moderne biler fanger snavs og usunde dele af udstødningsgassen og brænder det til aske ved meget høje temperaturer, har pyrolyseovnen en lignende tilgang. Den brænder også snavs og fedt med høj varme. Ovnen opvarmes til cirka 500°C, hvor den sikrer, at snavset brændes til aske. Denne proces kaldes pyrolyse, og det er herfra at navnet kommer.

Hvem kan bruge pyrolyserengøring? Stort set alle husholdninger. Hvis du ofte bruger grillelementet eller steger, uanset om det er kød eller grøntsager, bør en pyrolyseovn være øverst på din liste over hvidevarer. En sådan ovn er også guld værd for mennesker, der er allergiske over for rengøringsprodukter. Eller bare alle, der er “allergiske” over for at rengøre den selv.

Tøm ovnen

Der er én ting, du skal gøre, før du aktiverer den automatiske rengøringsproces – tøm pyrolyseovnen. Fjern risten, udtræk, bageforme af glas, stegetermometer og alt andet, der ikke er en del af ovnens udstyr. Større madrester og andre urenheder fra ovnen skal også fjernes før man starter den automatiske rengøringsproces.

Selv hvis du ejer en premium-pyrolyseovn, der har ekstra glas eller isolering, vil den varme, der dannes ved den automatiske rengøringsproces, stadig gøre ovnlågen meget varm. Det er derfor også en god ide at fjerne eventuelle viskestykker fra lågens håndtag.

Tør asken af, når ovnen er færdig med rengøringen

Vi har lært, at rengøring med pyrolyse er den mest effektive måde at rengøre en ovn på. De ekstremt høje temperaturer vil efterlade ovnen pletfri. Da ovnen udfører rengøringen (det meste af arbejdet), skal du bare færdiggøre det – fjern asken. Når ovnen køler ned, er der kun en ting at gøre – tør det overskydende aske af med en fugtig klud. Eller støvsug det, hvis du har en egnet støvsuger. Det er det.

En gang om måneden er nok

Hvor ofte bør du “varme-rengøre” en pyrolyseovn? Ved normalt brug af ovnen anbefaler vi at køre pyrolyseprogrammet en gang om måneden for at holde ovnrummet rent og fri for gammelt fedt og snavs. På Gorenjes ovne kan du justere rengøringsintensiteten – dette er med til at levere rigtig gode resultater hver gang. Når du skal købe en pyrolyseovn, skal du lede efter modeller med den selvrensende funktion ved navn PyroClean.

Pyrolysesymbol på Gorenje-ovne

Hos Gorenje hedder vores pyrolyseprogram PyroClean. Næsten alle vores indbygningsovne kommer med PyroClean. Symbolet for pyrolyse på en Gorenje-ovn er.

Er det det værd?

Hvor meget er din tid værd? Nyder du at rengøre din ovn? Selvom pyrolyseovne koster mere end almindelige ovne, kan man ikke sætte en pris på aldrig at skulle rengøre ovnen igen. Spørg dig omkring. Husholdninger med pyrolyseovne vil fortælle dig, at det er en af de bedste investeringer.

Skab minder: indbyggede ovne

HomeMade shape Den karakteristiske rundede form er en af de mest fordelagtige egenskaber ved ovne fra Gorenje. De er inspireret af traditionelle brændefyrede ovne og lader varm luft bevæge sig frit rundt. Da maden opvarmes jævnt og fra alle sider, er den altid perfekt tilberedt: sprød udenpå og saftig indeni.Læs mere
Del:

Du kan også læse