Sådan får du mest mulig gavn af din fryser

Nedfrysning er en af de nemmeste, hurtigste og mest alsidige metoder til at forlænge madvarers holdbarhed. Det er også den perfekte teknologi til at bevare de værdifulde næringsstoffer i maden. Madvarer, der er frosset rigtigt ned, er mindre tilbøjelige til at ændre farve, smag og konsistens sammenlignet med andre metoder. Du skal selvfølgelig passe ligeså godt på selve fryseren som dens indhold, så her er nogle tips, der kan hjælpe dig med at få det bedste ud af din fryser:

  • Placer fryseren et koldt og tørt sted med en konstant temperatur.
  • For at kunne fungere optimalt, skal fryseren kun være trekvart fuld, da dette også reducerer udsvingene i madvarernes temperatur, som ellers kan få en negativ effekt på frossen mad.
  • Opbevar ikke maden i fryseren i for lang tid. Sørg i stedet for løbende at skifte maden i fryseren ud. Flyt rundt på madvarerne ved at placere de nyeste pakker bagest og de gamle forrest, så de er nemt tilgængelige.
  • Teoretisk set har fedtfattig mad en bedre evne til at bevare kvaliteten og holde sig længere end fed mad. Vær også opmærksom på, at for alle madvarer gælder, at salt forkorter holdbarheden.
  • Åbn fryserlågen så lidt som muligt, og lad den ikke stå åben længere end nødvendigt. Hvis du har en liste over alt det mad, du har i fryseren, vil du hurtigere kunne finde det, du skal bruge.

Gå efter en temperatur på -18 °C

Slå energisparefunktionen til, hvis din fryser har en sådan. Indstillingen vil oftest hedder “eco” eller lignende. Hvis dit apparat ikke har denne funktion, skal du sætte den til -18 °C. Hvis nødvendigt kan du anbringe det dertil indrettede termometer i fryseren og justere indstillingen, så denne temperatur nås. Du bør gentage denne procedure, hvis temperaturen i rummet (hvor fryseren er placeret) varierer meget, dvs. hvis temperaturen f.eks. stiger til over -35 °C om sommeren eller falder til under -15 °C om vinteren.

Anbefalet opbevaringstid i fryseren

Forskellige madvarer har forskellig holdbarhed i fryseren. Det er vigtigt at huske på.

MadvarerTid
frugt, oksekød10 til 12 måneder
grøntsager, kalvekød, fjerkræ8 til 10 måneder
vildt6 til 8 måneder
svinekød4 til 6 måneder
hakket kød4 måneder
brød, kager, færdigretter, mager fisk3 måneder
indmad2 måneder
røgede pølser, fed fisk1 måneder

Vi anbefaler at opbevare alle madvarer ved en temperatur på -18 °C.

Rengør den regelmæssigt

Rengør fryserlågens tætningslister regelmæssigt med en klud fugtet med vand eller mild sæbe. Tjek også, at tætningslisten gør det, den skal, ved at bruge seddel-tricket: Placer en pengeseddel mellem tætningslisten og fryseren (flere steder). Luk fryserlågen. Hvis du nemt kan trække pengesedlen ud, betyder det, at lågen ikke slutter tæt nok til på det sted, og du er nødt til at skifte den ud.

Du skal også med jævne mellemrum rengøre kondensatoren, som er et sort trådnet bag på apparatet. Brug en blød børste eller en støvsuger. Støvet, som samler sig på kondensatoren, forringer apparatets ydelse og øger energiforbruget. Vi anbefaler, at kondensatoren rengøres mindst en gang om året.

Hvis du har købt en fryser med en såkaldt No Frost-funktion, betyder det, at afrimning ikke er nødvendig, fordi det sker automatisk. Belægninger af is, som lejlighedsvis opstår, vil automatisk forsvinde. Men hvis du har en almindelig fryser, er det nødvendigt at afrime den regelmæssigt, nemlig når der har samlet sig mellem 3 og 5 mm is på de afkølede overflader.

Når frysning gør hele forskellen

Gorenje kummefrysere med største volumen til dato og FastFreeze-teknologi vil holde al din frosne mad sund og velsmagende. Udstyret med fleksible kurve og LED-belysning vil de sikre, at alle dine produkter opbevares perfekt, og evnen til drift i kolde omgivelser (ned til -15 °C) gør dem til det perfekte valg til garager og kældre.Læs mere
Del:

Du kan også læse