Nem og lækker pizzadej
Mangler du en nem opskrift på en velsmagende, sprød pizzadej? Læs med her og lær hvordan du nemt og hurtigt kan lave den bedste pizzadej.
Ingredienser
Pizzadej – giver 2 pizzabunde:
- 4 dl vand
- 5 g gær
- 4 spsk. surdej – kan undlades og erstattes af vand
- 2 tsk. havsalt
- ca. 300 g ølandshvede + ekstra til udrulning (alm. hvede kan sagtens bruges)
- ca. 200 g durummel
Metode
Rør vand, gær, surdej og salt sammen. Tilsæt mel lidt ad gangen indtil dejen er smidig, og lad dejen hvile i ca. 30 minutter. Del dejen i to dele, og rul dem tyndt ud på et meldrysset bord (ca. 32 cm.).