Danmark | Norge

Brugbare tips til en tre dages effektiv detox plan

Har du også spist for meget, for usundt og for fedt i december? Og har du fået lidt for meget indenbords til julefesterne og nytårsaften? Giv din krop en lille ferie og hjælp den med at rense ud, så du er klar til år 2019 med fornyet energi. En juicekur er en rigtig god måde at detoxe din krop og dermed rense den for en masse affaldsstoffer. Vi giver dig her en plan for hvordan du gennemfører en 3-dages juicekur. Planen indeholder både opskrifter og tips til hvordan du gennemfører kuren.

Hvad er en juicekur?

En juicekur er en god måde at detoxe og rense din krop og består, i dette tilfælde, af en 3-dages kur. Hvor du udelukkende indtager hjemmelavede juice og vand. I starten af kuren skal din mave lige vænne sig til, at den kun får flydende kost og derfor kan du godt opleve at få hovedpine og en lidt ondt i maven. Men bare rolig, det går over. Du skal ikke være urolig for om du får nok næring, det gør du! Du får bare din næring og de vitaminer, du har brug for, gennem juicen og ikke via fast føde.

Det skal du huske ud over juice:
Drik rigeligt med vand (gerne 1-2 liter om dagen) og urtete i løbet af kuren. Husk at tilføje en teskefuld olie i dine juicer. Det kan være alle former for vegetabilske olier. Specielt hørfrøolie, mandelolie og kokosolie er gode og smager rigtig godt i en juice. Det er en rigtig god idé at motionere under kuren, da du sveder mange af affaldsstofferne ud på den måde. Det kan være en tur på cyklen, en gåtur eller en løbetur hver dag.

Om aften:
Efter kl. 20 må du kun indtage vand og urtete. Så altså ingen juice om aften efter din ”aftensmads” juice! Derudover er det vigtigt at du lader din krop restituere. Sørg derfor for at få dine 8 timers søvn og lad være med at blive oppe for sent i de 3 dage.

Under kuren:
Drik gerne juicen langsomt og endnu bedre, tyg lidt på den. Det hjælper nedbrydningen af de næringsstoffer du indtager. Du kan spise en suppe om aften i stedet for din kl. 18 juice. Det kan være at du måske føler at det er lidt svært kun at drikke din aftensmad, når nu alle de andre i hjemmet får lækker, varm mad. Hvis du gerne vil lave suppe til aftensmad, har vi 3 rigtig gode opskrifter her på bloggen, som du kan bruge til formålet. Du skal blot udelade alle de animalske ingredienser eller ændre dem til veganske alternativer. Suppen skal være en grøntsagssuppe og den skal spises i stedet for den juice, du indtager kl. 18.

Efter kuren:
I dagene efter kuren, anbefaler vi at du starter stille og roligt op med lette måltider, så din fordøjelse kan vænne sig til at få mad igen. Pas ekstra meget på med kød og andre animalske produkter, for ikke at irritere din mave og dit fordøjelsessystem for meget.
Alle juicerne kan blendes sammen med isterninger eller du kan tilføje isterninger i glasset med juicen for at friske den lidt op. Vi håber at i får en god oplevelse, får mere energi og føler jer klar på alle de udfordringer 2019 bringer med sig!

Dag 1

Morgen-shot:

Det skal du bruge: 3 cm. Ingefær, 1 cm. gurkemejerod, 1 stort grønt æble, ½ citron eller 1 lime

Sådan gør du: Alle ingredienser skal juices og efterfølgende drikkes med det samme.

Kl. 9:00:

Det skal du bruge: ½ ananas, 1 æble, 1 rødbede, En lille håndfuld frisk spinat, 7-8 hindbær eller jordbær, En håndfuld blåbær, ½ avocado, 1 tsk. olie (du bestemmer selv hvilken)

Sådan gør du: Ananas, æble, rødbede og spinat skal i juiceren. Bær, avocado og olie skal i stedet blendes og efterfølgende blendes det så sammen med juicen.

Kl. 12:

Det skal du bruge: ¼ ananas, ¼ agurk, 1 håndfuld blomkål, ½ citron, 1 stilk bladselleri, Et lille stykke ingefær, ½ banan, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Ananas, agurk, blomkål, citron, bladselleri og ingefær skal igennem juiceren. Derefter skal du blende bananen og olie sammen med juicen.

Kl. 15:

Det skal du bruge: 2 gulerødder, 2 rødbeder, Et lille stykke ingefær, 1 æble, ½ citron med skræl, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienser skal gennem juiceren og bagefter røres olien i.

Kl. 18:

Det skal du bruge: 2 grønne æbler, ¼ broccoli, 1 stilk bladselleri, ¼ agurk, Et par grønne asparges eller friske grønne bønner, 1 pastinak, Lidt ingefær, 1 håndfuld brøndkarse, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienser skal gennem juiceren og bagefter røres olien i.

Dag 2

Morgen-shot:

Det skal du bruge: 3 cm. Ingefær, 1 cm. gurkemejerod, 1 stort grønt æble, ½ citron

Sådan gør du: Alle ingredienser skal juices og efterfølgende drikkes med det samme.

Kl. 9:00:

Det skal du bruge: 8 jordbær, En håndfuld blåbær, 2 æbler, 1 pære, 1 appelsin, 1 citron, 1 tsk. olie (du bestemmer selv hvilken)

Sådan gør du: Citron, æble og pære skal i juiceren. Bær og den skrællede appelsin skal blendes. Til sidst tilsætter du olien og blender begge juicer sammen.

Kl. 12:

Det skal du bruge: ¼ blomkål, 1 håndfuld spinatblade, 1 håndfuld grønkål, 1 stilk bladselleri, Lidt agurk, 2 æbler, 1 lime, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienserne skal i juiceren. Olien rører du i til sidst.

Kl.15:

Det skal du bruge: 5 gulerødder, Et lille stykke ingefær, 1 æble, ½ citron, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienser skal igennem juiceren og bagefter røres olien i.

Kl. 18:

Det skal du bruge: 1 æble, 1 pære, 1 stilk bladselleri, ½ citron, Et par grønne asparges, ½ squash, Lidt fennikel, 1 håndfuld brøndkarse eller grønkål, ½ banan, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienser bortset fra bananen, skal gennem juiceren. Blend juicen sammen med bananen og olien til sidst.

Dag 3

Morgen-shot:

Det skal du bruge: 3 cm. Ingefær, 1 cm. gurkemejerod, 1 stort grønt æble, ½ citron

Sådan gør du: Alle ingredienser skal juices og efterfølgende drikkes med det samme.

Kl. 9:00:

Det skal du bruge: 1 håndfuld spinat, 1 håndfuld brøndkarse, Lidt blåbær, ½ ananas, 1 moden mango, 1 avocado, 7 jordbær, 1 tsk. olie (du bestemmer selv hvilken)

Sådan gør du: Alle ingredienserne skal blendes. Denne har mere en konsistens som en smoothie end som en juice.

Kl. 12:

Det skal du bruge: 1 håndfuld mynteblade, 1 håndfuld spinatblade, ½ pastinak Lidt agurk, 1 æble, 1 pære, 1 appelsin, 1 lime, 1 tsk. olie, Isterninger

Sådan gør du: Blend mynteblade, spinatblade og isterninger. Resten af ingredienserne skal i juiceren. Blend de to juicer sammen og rør olien i til sidst.

Kl. 15:

Det skal du bruge: 2 rødbeder, Et lille stykke ingefær, 1 stilk bladselleri, Lidt fennikel, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienser skal gennem juiceren og bagefter røres olien i.

Kl. 18:

Det skal du bruge: 1 agurk, 1 pære, 1 æble, En håndfuld blomkål, ½ citron, ½ lime, Lidt frisk mynte, Frosne ærter, ½ squash, 1 tsk. olie

Sådan gør du: Alle ingredienser bortset fra ærter og mynte, skal gennem juiceren. Blend ærter og mynte sammen med juicen og olien til sidst.

Mød Chef's collection

Chef's Collection er en serie af holdbare små køkkenmaskiner i høj kvalitet. Hver af dem er blevet testet i det professionelle køkken hos kokken Andrej Kuhar, der har vundet en Michelin-stjerne flere gange.Læs mere
Del:

Du kan også læse