5 enkle tips til vedligeholdelse af vaskemaskine

Din vaskemaskine lugter, den trænger til at blive afkalket og dit vandforbrug er steget! Så har din vaskemaskine nok brug for lidt opmærksomhed.

Læs med her, hvor vi har samlet nogle simple tips til, hvordan du kan passe på din vaskemaskine, så du også øger den forventede levetid for vaskemaskinen.

Vaskemaskinen lugter?

Når vaskemaskinen bipper for at signalere, at tøjet er vaske færdigt, tager du det våde tøj ud af maskinen og klapper lågen i – Det medfører, at der opstår en dårlig lugt i vaskemaskinen.

Du bør sikre, at lågen og vaskemaskinens sæbeskuffe står en smule åben. Dette vil give vaskemaskinen mulighed for at tørre helt, og forhindre at vaskemaskinen kommer til at lugte surt.

Et andet godt råd er, at rengøre sæbeskuffen en gang om måneden under rindende vand.

Hvordan afkalker man vaskemaskinen?

Afkalkning af vaskemaskine med eddike. Det er en god ide, at afkalke din vaskemaskine for at forlænge din maskines levetid, så den kan vaske dit tøj mange år endnu.

Det anbefales, at du kører en maskine, uden tøj, med eddike mindst én gang om måneden. Hæld eddike i vaskemaskinens sæbeskuffe og start en kogevask (ved 95 °C). Eddike i kombination med varmt vand fjerner kalk og forhindrer bakterievækst.

Mange vaskemaskiner har et selvrensende program som SterilTub, som du kan køre for at rense maskinen indvendigt. Du kan læse mere her om de forskellige funktioner som vaskemaskinerne kan have.

Vandforbrug vaskemaskine?

Undgå at overfylde maskinen. Der er forskellige vaskemaskineprogrammer, og programmerne fungerer bedst ved forskellige mængder tøj. Derfor bør du se på maskinens display, hvor mange kg. det valgt program kan håndtere.

Overfyldning kan resultere i overophedning af motoren og dårligt vasket tøj. Det kræver også mere vand, hvorfor maskinens vandforbrug stiger. Derfor bør du holde dig til den korrekte mængde tøj, så du kan spare på vandet.

Hvor meget sæbe i vaskemaskine?

Overdosér ikke med vaskemiddel. Mere vaskemiddel betyder ikke nødvendigvis renere tøj. Resultatet kan blive det modsatte: når koncentrationen af vaskemidlet er for høj, bliver tøjet ikke skyllet ordentligt og sæberester kan skabe irritation og allergi.

Jo mere fast eller flydende vaskemiddel du bruger, jo mere beskidt bliver din vaskemaskine indvendigt. Det skyldes, at sæberesterne samler sig i dit filter, som skal renses oftere, når du bruger meget sæbe. Derfor er det vigtigt at sæben doseres korrekt.

Rense filter i vaskemaskine?

Rensning af filteret mindst tre gange om året vil forlænge din vaskemaskines levetid og spare dig for bøvlet med at fjerne tilstopninger, mens vaskeprogrammet er i gang.

Du renser filteret ved at dreje det 180 grader mod uret for at åbne det. Lad blot vandet flyde ud. Når der ikke er mere vand tilbage, sættes filteret tilbage, og beholderen tømmes for fnug, trevler og andre genstande i filteret.

Livet er komplekst. Lad os gøre tøjvask enkelt.

Gorenje WaveActive vaskemaskiner er lavet til at få det beskidte arbejde gjort på en effektiv, nem og miljøvenlig måde. WaveActive vaskefunktionerne omfatter de nyeste vasketeknologier:
  • Unikt designet tromle med specielle bølgeformede 3D-ribber til den mest nænsomme behandling af stoffer
  • IonTech bruger effekten i ionerne og sikrer dermed optimale vaskeresultater
  • SteamTech rehydrerer effektivt og nedbryder snavset
Læs mere
Del:

Du kan også læse