Hygiejne – Husk nu – for den gode hygiejnes skyld

Husk at vaske hænder. Husk at vaske knive. Husk at smide karkluden til vask hver aften, ligesom du smider ungerne i seng. Dem lader du jo heller ikke hænge oppe i flere dage … Ja, husk, husk, husk. Men start med at læse rådene på de kommende sider – for den gode hygiejnes skyld.

Vi ved det egentlig godt. De fl este kender skrækhistorier om hele selskaber, hvor kogekonen dræbte den gode stemning med en ordentlig omgang maveforgiftning. De fl este husker velmenende lærerinder i hjemkundskab, der messede for den gode køkkenhygiejne. Og alle politisk korrekte forældre gentager deres egne forældre, når de spørger de kære små: har I nu husket at vaske hænder? Så ja, vi ved det godt, vi skal undgå bakterieangreb i køkkenet. Alligevel er de gode råd værd at repetere. En god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet er essentiel, når man arbejder med mad. Så læs med og husk, husk, husk – om ikke andet så fordi, det er trist, at have et hel hold mavesure middagsgæster i røret dagen derpå.

Sådan sikrer du en god personlig hygiejne

Vask dine hænder.

Det lyder banalt, men vi tager nu lige denne børnelærdom en gang til, for rene hænder er alfa og omega for god personlig køkkenhygiejne. Hænderne rører ved meget i løbet af en dag: næse, sår, hår, skraldespand, toiletsæde, penge, kæreste, dørhåndtag, vandhane og meget mere. Så du skal huske at vaske dine hænder. Både inden du går i gang med kødgryderne og undervejs, når du skifter mellem grønt, kød, æg og færdiglavede produkter. Og husk også børnenes hænder. Søde Plet, Ninus eller Fiddo kan smitte med sygdomsfremkaldende bakterier – og de er ikke uskyldige kæledyr.

Sådan vasker du hænder

Slå automatpiloten fra næste gang du vasker hænder og gør sådan:
1. Tag fingerringene af.
2. Skyl hænderne i varmt vand.
3. Vask hænderne med sæbe i cirka 15 sekunder.
4. Skyl hænderne

Sådan undgår du, at bakterierne flytter ind i dit skærebræt

Undgå ridser og revner.

Det er helt normalt: Ridser du i skærebrættet, rykker bakterierne ind – og vupti bor der er en hel bakterie fl ok. For der er jo madrester nok at guffe i sig. Men du kan gøre det svært for de mikroskopiske størrelser at logere i dine brætter. Vælg et skærebræt i træ. Træ reparerer sig selv (hvis det har fået olie jævnligt), og kommer der ridser i fra kniven, vil de lukke sig igen af sig selv. Og så indeholder træ naturlige svampe- og bakteriedræbere, hvis en bakterie skulle være blevet lukket inde.

Lidt om skærebræt

Er der tale om deciderede revner og fl ækker, bør du kassere brættet lodret. Og lugter dit spækbræt? Så kan du gnide det med en halv citron og bagefter vaske grundigt i varmt vand. Brug altid forskellige skærebrætter til de forskellige madvarer – eller skold med kogende vand eller vask grundigt, inden de bruges til andre madvarer.

Sådan sikrer du, at dine sushigæster kommer igen

Skær med rene knive.

Ligesom du fumler med bambusmåtten og forsøger at pakke tang, ris og et stykke laks sirligt ind, opdager du, at du liiige mangler et stykke agurk. Hmm, hvor er kniven. Hak hak hak. Og så er den agurkebid på plads. Du glemte bare lige i forbifarten at bruge en ren kniv. Og så har vi balladen: For hvis redskaber, der har været brugt til råt kød, umiddelbart efter bruges til grøntsager, vil der via redskaberne kunne ske en forurening af grønsagerne med bakterier fra kødet. Og resultatet kan være maveonde, og det der er værre.

Lidt om knive

Brug altid forskellige knive til de forskellige madvarer. En kniv, som har været brugt til råt kød/fjerkræ/fi sk eller til rå æg, skal vaskes grundigt med varmt vand og opvaskemiddel, skoldes med kogende vand eller vaskes i opvaskemaskine inden den bruges til andre madvarer.

Sådan undgår du sygdom, når du arbejder med kød, fjerkræ, fisk og æg

Varm op, køl af, undgå bakterier.

Ordet hygiejne sender tankerne tilbage til sundhedens gudinde i det gamle Grækenland, Hygieia. Og hvad skal du bruge hende til? Jo, havde hun levet i dag, ville hun sikkert gøre alt for, at få dig til at behandle kød, fjerkræ, fi sk og æg således:

1. Varm altid op til minimum 75° C.
2. Køl ned i køleskab til højst +5° C
3. Undgå bakterier ved at holde maden adskilt, når du opbevarer og tilbereder dem.

Først kylling, så klorin

Det er en god regel jævnligt at desinfi cere køkkenbord og køkkenredskaber, specielt efter at man har renset kylling. Vask og skyl først det grove snavs væk. Skyl derefter bord og redskaber med en klorinopløsning bestående af 1 dl. klorin til 1 liter vand. Skyl efter med rent vand.

Sådan sikrer du, at dine friske æg ikke smitter med salmonella

Dyp ikke – kog.

Friske æg kan være salmonella infi cerede. Det ved mange, men de færreste ved, hvordan man dræber bakterierne, så lad os her starte med at afl ive en myte. Det er ikke nok at dyppe æg kortvarigt i kogende vand for at dræbe bakterierne, der som regel sidder uden på skallen. Skallen er porøs, og bakterierne vandrer derfor på grund af trykket ind i ægget. Og selv om æggehviden ganske vist indeholder bakteriedræbende stoffer, er det ingen forsikring for, at salmonella dræbes.

Lidt om æg

Friske æg kan være smittet med salmonella bakterier. Derfor er det vigtigt altid at vaske hænder efter at have rørt ved æg, og de redskaber, der har været i kontakt med rå æg, ellers er der risiko for at sprede bakterierne til de færdige produkter. Brug pasteuriserede æg til retter, der ikke opvarmes.

Sådan skal du tænke, inden dine gæster tilsmager gullashen

Alt kan ske.

Mange kender sætningskonstruktionen: ”Prøv lige at smage. Mangler der ikke lidt salt?”. Og selv om hensigten er nok så uskyldig, og du spørger din bedste ven, der ikke almindeligvis render rundt med en samling bakterier med eksotiske betegnelser i kroppen, skal du altid frygte det værste. Gæsten du spørger kan have bakterier i munden, der kan skade maden. Eller gæsten kan have beskidte hænder, der rører ved skeen, der rører ved suppen. Så giv altid smagspersonen en ren ske. Og vask altid skeen, inden du bruger den igen. For alt kan ske.

Alt kan hænde

Nu er det ikke for at skabe unødig paranoia, men der KAN altså være en del bakterier på gæsternes hænder, når de arriverer til selskabet, og du trykker hånd med dem. Så vask hænder efter håndtryk og inden madlavning. Du ved aldrig, hvor de hænder har været henne sidst.

Sådan er hverdagslivet for en typisk karklud

Beskidt

07:10 godmorgen til havregrød og lunken kaffe
15:30 uhm, marmelade, te, smør
16:45 hov, der røg potteplanten på gulvet
17:30 så skal der laves mad, fiskefars, uff, det er lidt fedtet
18:18 tak for mad, væk med fiskefrikadeller, remoulade, ris
18:20 Frederikkes næse løber
19:30 hov, hvad er nu det, der sidder på køleskabsdøren?
20:00 kaffemaskinen er brygget over
23:00 godnat til et rent køkkenbord
07:10 godmorgen til en ny spændende dag

Skift hver dag

En karklud er et lille Paradis for bakterier. Så skift karkluden ofte – mindst en gang i døgnet. Og brug kun karklude til at vaske og tørre borde, komfur og lignende af med. Kødsaft og madrester, som er spildt på køkkenbordet, bør tørres op med køkkenrulle. Du kan sagtens genbruge dine klude, hvis du vasker dem ved minimum 60° C.

Sådan undgår du, at din opvaskebørste spreder bakterier

Kog den.

De fl este smider opvaskebørsten ud, når den er for ulækker. Men det behøver man nu ikke for at få en børste, der ikke sender bakterier videre fra køkkenredskab til køkkenredskab. Enten kan du give den en tur i opvaskemaskinen, når den sættes i gang. Dermed renses den for bakterier. Eller du kan rense børsten med kogende vand. Gør det til en vanesag lige at skylle børsten med de kogende sjatter fra for eksempel kartoffelvandet.

Rengøring af opvaskebørster

En klorin-blanding bestående af 2 dl. klorin til 5 liter vand dræber alle bakterier og fjerner den sure lugt. Bland fortyndingen i opvaskebaljen og lad klude, børster og svampe ligge heri et par timer. Skyl et par gange med rent vand.