Tjekliste – det skal du gøre med dit køleskab inden du tager på ferie

Er du en af dem, der tæller dagene til du skal afsted til dit yndlingssted i en uge eller to? Inden din kuffert er pakket, og du er klar til at tage afsted, har vi lige et par tips, der kan hjælpe dig med at holde dit køleskab i perfekt form, mens du er væk:

1. Spis alle madvarer som er ved at udløbe.
Der er ingen, der gider at komme afslappet hjem fra en uforglemmelig ferie og finde gammelt mad i køleskabet. Det anbefales derfor, at du sørger for at få brugt alle letfordærvelige varer, som ellers ville være udløbet inden du kommer hjem. Samtidig kan det være en god idé at købe færre varer ind i løbet ugen op til, at man skal afsted på ferie.

2. Skift til HolidayMode.
Hvis du skal være væk i mere end et par dage, vil et skift til HolidayMode hjælpe dig med at spare energi, som ellers ville være blevet brugt til at holde den lave temperatur i køleskabet. Du skal bare huske, at når køleskabet er i HolidayMode, skal det være tomt, for temperaturen er ikke lav nok til at opbevare mad sikkert.

3. Træk stikket ud.
Hvis dit køleskab ikke har HolidayMode, eller hvis du skal være væk i mere end en måned, bør du tømme det helt, trække stikket ud og rengøre det. Dette vil være særlig nemt, hvis du har et apparat med NoFrost-funktion. Endelig skal du sørge for at holde lågen åben, så du undgår mug eller ubehagelige lugte.

4. Rengør køleskabet, før du tager afsted.
Eftersom køleskabet alligevel vil være så godt som tomt, er det den perfekte anledning til at gøre det rent. Fjern hylderne og skufferne, og tør derefter dem og indersiden af køleskabet af med en mild opløsning af vand og natron. Sørg for at indervæggene og alle udtagelige dele er helt tørre, før du sætter dem tilbage i køleskabet. Det kan virke som en lidt irriterende ting at skulle gøre, før man tager på ferie, men du vil blive glad for at se dit køleskab skinnende rent med en frisk duft, når du kommer hjem.

#Instalove

Side-by-side kølefryseskabe er det ultimative valg for alle, der bekvemt og effektivt vil bevare friskheden i deres madvarer. Ved at kombinere moderne design med kraftfuld teknologi og et rummeligt interiør tilbyder disse apparater let tilgængelig og velorganiseret opbevaring af alle dine dagligvarer. Det er ikke underligt, at du bliver forelsket i dem med det samme.Læs mere
Del:

Du kan også læse